Udlicitering

Når den offentlige sektor udliciterer, sker der en outsourcing af en bestemt opgaveløsning til en privat virksomhed. Udliciteringen sker efter en udbudsproces og gælder i et bestemt tidsrum. Offentlige enheder og afdelinger har ret til at afgive et tilbud på løsning af en driftsopgave, og således kan en privat virksomhed blive tildelt løsningen af en opgave, de i forvejen løser, hvis de vinder udbuddet.

Læs vores artikel om udlicitering herunder og bliv klogere på, hvordan det kan øge din virksomheds salgs- og vækstmuligheder til det offentlige. Få styr på hvad udlicitering er, men også udlicitering i kommunerne, udlicitering af kommunale opgaver, samt fordele og ulemper ved udlicitering.

Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.

Hvad er udlicitering?

Udlicitering kan først og fremmest være med til at frigive penge til mere service. Beregninger fra Udbudsrådet viser, at prisen på private ydelser på en række områder ligger 25-30 procent lavere end den tilsvarende offentlige service, og OECD har blandt andet anvist, at blot tilstedeværelsen af alternative tilbud gør den offentlige service mere effektiv.

Omkostningerne ved for eksempel skolerengøring falder med 29 procent i gennemsnit, når det bliver udliciteret. Det viser en analyse fra center for Anvendt Kommunalforskning. Dermed bliver der ekstra penge, som kommunerne i stedet kan bruge på nye skolebøger eller skolemøbler.

Udbud af driftsopgaver var i 80’erne og 90’erne et kontroversielt politisk emne, som skilte politikerne efter ideologiske anskuelser. Sådan er det ikke længere. I dag betragtes udlicitering som et praktisk instrument.

Udlicitering af kommunale opgaver

Det er meget forskelligt, hvordan man anvender udliciteringsværktøjet i kommuner, regioner, og statslige enheder. En stor undersøgelse fra Udliciteringsrådet i 2005 viser, at der ikke er sammenhæng mellem udliciteringsgraden og det politiske flertal. Når kommunerne betragtes under ét, er der ikke nævneværdig forskel på udliciteringsomfanget i borgerlige og socialdemokratiske kommuner. På de tekniske og administrative områder, så som bygningsvedligeholdelse og ejendomsadministration, er holdningen generelt positiv. Det er ikke offentlige kerneområder, og mange offentlige organisationer har ikke volumen nok til at være fagligt skarpe på disse nicheområder. Muligheden for udlicitering kan dukke op i pressede økonomiske situationer, for eksempel under budgetforhandlinger. Hvis en kommune eksempelvis selv står for drift og vedligeholdelse af veje eller grønne områder, skal den have en maskinpark, som ikke altid udnyttes optimalt. Ved en udlicitering kan kommunen:

• Spare nye investeringer i materiel
• Sælge det brugte materiel
• Opnå en lavere årlig driftsomkostning

Nye og innovative produkter og processer kan også tvinge de offentlige organisationer til udlicitering. Det er blandt andet sket på madserviceområdet, hvor det har vist sig, at vakuumpakkede måltider, som udbringes en gang om ugen, er klart bedre alternativ end varme måltider, som produceres på offentlige storkøkkener og bringes ud i flamingokasser. Kommunerne har ikke produktionsapparatet og den knowhow, der skal til for at producere maden på den nye måde. Samarbejdet med private virksomheder kan give ny inspiration og blive et netværk for stærke faglige miljøer. Derfor vælges udlicitering.

Udlicitering i kommuner, amt og stat

Effekterne af udlicitering er som regel positive. En stor undersøgelse fra Udliciteringsrådet viser, at udliciteringer har:

• Givet besparelser
• Øget den interne læring
• Givet kvalitetsforbedringer
• Øget produktiviteten

Mange offentlige serviceopgaver har altid været løst af private virksomheder. Det gælder for eksempel renovation, dele af ambulance- og redningskørslen og dele af den kollektive trafik. I 90’erne begyndte amter, stat og kommuner at udlicitere nye opgaver. Først kom rengøringsområdet, og senere fulgte den praktiske hjemmehjælp og den kollektive trafik. Men det er stadig kun en lille del af markedet for tjenesteydelser, som overhovedet kommer i udbud.

Udlicitering: Fordele og ulemper

Udbudsråddet arbejder bredt for at fremme konkurrencen om offentlige opgaver. En af Udbudsrådets opgaver er at forklare politikere og offentlige ledere, hvordan det kan lade sig gøre for private leverandører at levere billigere ydelser samtidig med, at der skal genereres et overskud og bruges penge på markedsføring.

Forklaringen ligger i, at den private leverandør kan trække på kapitalmarkedets ressourcer og har bedre forudsætninger for innovation af opgaveløsningen samt større adgang til teknologiske løsninger. Alt i alt bliver der rigeligt plads til en lille profitandel.

Driftsopgaven skal defineres og beskrives, medarbejdere skal eventuelt flytte med opgaven over i et privat firma, der skal indføres kontrolmekanismer, og borgerne skal have information om deres valgmuligheder. En anden betænkelighed er, om den faglige kompetence forsvinder fra kommunen. En dag kan der blive brug for at trække opgaven hjem igen, og så er der ingen faglig ekspertise på området.

Nogle gange snyder de offentlige udbudsgivere også på vægten. Virksomheder undrer sig af og til over de mange krav, der stilles til løsningen af en driftsopgave. Man kan komme til at tvivle på, om opgaven virkelig løses på denne måde i den offentlige sektor. Og det viser sig ofte, at det ikke altid er tilfældet, at de strenge krav bliver efterlevet af de offentlige enheder selv.

Et eksempel kunne være en udlicitering af kommunale opgaver i form af  græsslåning af parker og fodboldbaner, der kom i udbud. Blandt kravene til de private tilbudsgivere var, at græsset til enhver tid aldrig måtte overstige en vis maksimumhøjde. De private virksomheder regnede og analyserede sig frem til en pris på opgaven, men kommunens egen parkafdeling vandt udbudsrunden. Og maksimumhøjden på græsset blev aldrig kontrolleret, efter kontrakten var i hus.

De såkaldte kontrolbud eller kontrolberegninger udgør et særligt problemfelt. Det sker ofte, at private virksomheder trækker deres tilbud tilbage, når de bliver konfronteret med det offentliges eget kontrolbud. Prisen er simpelthen sat for lavt, mener virksomhederne. Konkurrencestyrelsen er opmærksom på problemet og har sat sig som mål, at den vil skærpe sit opsyn med kommunerne, så de beregner realistiske priser.