Tjen på offentlige besparelser …

– Og undgå selv at blive mål for sparerunden

Vil I udvikle jeres forretning eller gøre jer selv til mål for et prispres? Det er udfordringen for talrige leverandører til det offentlige marked.

De fleste leverandører har som regel fornuftige ideer til, hvordan det offentlige kan øge effektiviteten. Lige nu har I en fantastisk chance for at sætte handling bag ordene. Og dette til gavn for samfundet og ikke mindst jeres egen forretning. Hvis I ikke hjælper jeres offentlige kunder med at spare, risikerer I nemlig selv at blive mål for besparelsen.

Det kan virke paradoksalt, at de kommercielle muligheder på det offentlige marked er større end nogensinde, trods massivt retorisk fokus på besparelser og fyringer. Det er der imidlertid gode grunde til.

”Hvis I ikke hjælper jeres offentlige kunder med at spare, risikerer I selv at blive mål for besparelsen”
– Claus Nordahl-Petersen, adm. direktør, B2G Consulting

 

Skab besparelsen eller bliv væk!

Hvis I som virksomhed forholder jer passivt i den store, ansigtsløse mængde af leverandører, vil I givetvis opleve et prispres. Det er trods alt nemmere at presse leverandører på prisen end at tage afsked med en kær kollega. Mere magt koncentreres af samme grund i de offentlige indkøbsafdelinger og på centrale aftaler, som eksempelvis SKI.

Medmindre I ønsker at konkurrere på discount, så er tiden inde til nytækning. Og nytænkning handler ikke om at tilbyde et billigt produkt, men om at hjælpe det offentlige med at løse opgaverne bedre og mere effektivt for færre ressourcer.

Et par eksempler: De store serviceselskaber er parate med løsninger, hvor de kan overtage serviceopgaver på en række områder fra kantine til reception mv. Pointen er, at medarbejderne organiseres mere effektivt og eventuelt kan flyttes mellem opgaver og kommuner ved spidsbelastninger. På hjælpemiddelområdet har en virksomhed bl.a. succes med at overtage styringen af hele hjælpemiddelområdet og kommunernes hjælpemiddeldepoter, i stedet for tidligere, hvor produkterne blev solgt enkeltvis. Kommunernes problemer med at vedligeholde deres bygningsmasse bliver nu adresseret af leverandører, som skaber det finansielle grundlag for renoveringerne gennem energibesparelser og de såkaldte ESCO‐modeller.

Hellere god end billig

Det er en udbredt misforståelse, at det offentlige kun køber ind efter prisparameteren. Indkøberne er professionelle og prisen bliver oftest kun afgørende, hvis leverandøren ikke formår andet. Når man ser på de foretrukne offentlige leverandører inden for en række områder, er det bestemt ikke de billigste, der foretrækkes – tværtimod.

Vinderne på det offentlige marked er ikke leverandører med den laveste stykpris. Reelle effektiviseringer og besparelser, skabt via nedbringelse af procesomkostninger, er dét, der skiller fårene fra bukkene. Indsatser flytter især noget, hvis det er inden for børn og unge‐ eller ældreområdet, som fylder mest i de offentlige budgetter. Services, der kan nedbringe sygefravær og få personer på overførselsindkomster hurtigere i arbejde, er andre vigtige områder. Men mulighederne er talrige, hvis man som leverandør tænker sine ydelser bedre ind i de offentlige kunders behov og virkelighed.

Konklusionen er, at der kommer en regning efter Covid19 og der skal spares i det offentlige – på visse områder. Men det positive aspekt for leverandørerne er, at det egentlige problem er manglen på hænder. Så hvis I formår at udvikle løsninger, der sparer tid og øger effektiviteten, står I midt i et vækstmarked.

Download vores guide: “Sådan vinder du ordren før udbuddet”

Denne guide giver dig en række gode råd til, hvordan din virksomhed kan få en større andel af det offentlige marked. Læs bl.a. om:

  • Offentlige indkøb – kend din besøgstid!
  • Hvad du skal præsentere
  • Dedikation og prioritering
  • 3 enkle råd

 

DOWNLOAD GUIDEN GRATIS HER

 

Vil du vide mere?

Kontakt os straks
Claus Nordahl-Petersen
Administrerende Direktør
+45 40 77 70 70

Cookie politik // Kontakt: +45 70 70 23 50 // info@btgconsulting.dk
© B2G Consulting 2022, All rights reserved