Et Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en samarbejdsmetode, hvor det offentlige og private samarbejder. Det kan blandt andet være en metode til at håndtere offentlige bygge- og anlægsopgaver, der kræver langsigtede investeringer. Ideen med OPP er, at en kommune, et ministerium eller en styrelse udbyder design, finansiering, byggeri, drift, vedligeholdelse og serviceydelser i op til tredive år som én samlet opgave.
Entreprenøren eller developeren, der påtager sig OPP-projektet, står som ejer af bygningerne. Når kontraktperioden udløber, køber den offentlige myndighed bygningen tilbage for ti procent af ejendomsværdien. Læs artiklen herunder og få viden om Offentlig-Privat Partnerskab og hvilke OPP-projekter, der kan styrke dit firmas salg til det offentlige.
Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.
Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) havde en svær start i Danmark, hvilket skyldtes en stor usikkerhed omkring skatteforholdene, som først blev løst med en kendelse fra Skatterådet i 2007. Problemet var, at investorerne i OPP-projekter ikke var sikre på, at de skatteteknisk ville komme til at stå som ejere af bygningerne og inventaret, fordi de offentlige myndigheder var forpligtede til at købe bygninger og inventar tilbage til en forudberegnet pris, når OPP-kontrakten udløb.
I så fald ville OPP-selskabet ikke kunne afskrive på investeringen. Et andet spørgsmål har været, om OPP-selskabet kan opnå en frivillig momsregistrering for udlejning af fast ejendom. Skatterådet har nu afgjort, at OPP-selskaber kan stå som ejere af bygninger og dermed afskrive på investeringen samt opnå en frivillig momsregistrering. Det betyder, at konsortier, der byder på opgaven, får incitament til at tænke innovativt og totaløkonomisk. De kan for eksempel vælge materialer og løsninger, der er billigst i et langt perspektiv.
Offentlig-Privat Partnerskab giver også en bedre risikodeling. OPP-konsortiet og den offentlige organisation kan systematisk fordele de risici, der er knyttet til OPP-projektet. Begge parter foretager en systematisk gennemgang af risici og prissætter risikomomentet. Herefter kan man så placere hver enkelt risiko hos den part, der kan påtage sig risikoen billigst.
Foreløbig findes der kun få OPP-projekter i Danmark. Rigsarkivets bygning i København er opført af et privat konsortium, men bruges af staten. I den tidligere Trehøje Kommune i Jylland blev det allerførste OPP-projekt i Danmark startet, nemlig en opførelse af en ny folkeskole. Og i 2008 besluttede Langeland Kommune at lade et privat firma opføre en ny skole på øen. Politikerne havde i mange år forsømt at vedligeholde øens skoler og var lettede over at finde en løsning, hvor vedligeholdelse ikke længere skulle diskuteres politisk, men simpelthen være en del af en fast lejeaftale med det private firma.
Begrebet partnering bruges om en samarbejdsform i et bygge- og anlægsprojekt. Ideen er at få alle parter og alle faglige kompetencer med så tidligt som muligt i projektet. Det gør samarbejdet og konfliktløsningen lettere undervejs, men det stiller samtidig store krav til gensidig tillid, respekt og kemi på byggeholdet.
Udbudsmaterialet vil stille en række krav til teams og personer. Kravene til beslutningskompetencer bør være baseret på dialog, tillid, åbenhed og tidlig inddragelse af alle parter. Byggeprojektet gennemføres med andre ord i et tæt, forpligtende samarbejde. Bygherren – den offentlige enhed – skal ikke sidde og vente på at blive indviet i processen, men deltager hver uge i byggemøderne og er med til at løse problemerne undervejs.
Servicepartnerskaber er en samarbejdsform, der kan anvendes i forbindelse med drifts- og serviceopgaver, for eksempel vedligeholdelse af bygninger. Samarbejdsformen bygger på, at de private og offentlige parter sammen udvikler fælles mål for løsningen af den konkrete opgave. Aftalen bakkes op af økonomiske incitamenter.
Virksomheden tager eksempelvis mindre for rengøringen på de skoler, hvor kommunen har fået eleverne til at holde mere orden og rydde op efter sig selv. Partnerskabet betyder, at kontrakten løbende kan ændres og udvides. Københavns Kommune har indgået et servicepartnerskab om vedligeholdelse af fem skoler og fem fritidshjem på Østerbro. Aftalen blev indgået efter en licitation med bl.a. konkurrence om timeprisen med to mindre håndværksfirmaer. Københavns Kommune har vurderet, at de har fået 19 procent mere vedligeholdelse for pengene.
Sale-and-lease-back er en aftale, hvor en kommune eksempelvis sælger en bygning og lejer den tilbage over en årrække. Bygningen kan enten forblive privatejet, eller kommunen kan købe bygningen tilbage efter en årrække. Den offentlige organisation betaler løbende en ydelse, der dæk-ker husleje, herunder drift, vedligehold og evt. administration.
Det kan sikre et konstant vedligeholdelsesniveau i bygningerne samt et nøjagtigt overblik over udgifter til husleje mv. Hvis man vil give sig i kast med sale-and-lease-back-arrangementer, kræver det en godkendelse fra Velfærdsministeriet. Reglerne er strammet kraftigt efter det økonomiske uføre, som Farum Kommune endte i efter en meget offensiv anvendelse af sale-and-lease-back.
I dag må offentlige organisationer ikke indgå sale-and-lease-back-aftaler på baggrund af økonomiske spekulationer, og aftalen må ikke indebære en økonomisk risiko. Men sale-and-lease-back er stadig attraktivt i tilfælde, hvor man kan opnå betydelige effektiviseringsgevinster i ejendomsadministrationen.
Parallelopdrag er et alternativ til en traditionel arkitektkonkurrence. Konkurrencen forløber i en åben proces, hvor interessenter og borgere bliver involveret. De professionelle teams eller konsortier skal samarbejde om at udvikle byggeprojektet, men de afleverer til slut hver deres projekt, hvorefter vinderen udpeges. I et åbent parallelopdrag har delta-gerne desuden et fagligt opponentpanel, en følgegruppe samt den offentlige organisations egen bedømmelsesgruppe.
Parallelopdraget kan organiseres med en række workshops. Det er vigtigt at beskrive de forskellige deltageres roller og ansvar meget præcist i programmet, således at man opnår en ægte åben proces, hvor de professionelle teams tager imod kritik og ændringsforslag. Københavns Kommune har anvendt parallelopdrag ved flere projekter, blandt andet ombygningen af Israels Plads og opførelsen af Ørestad Skole.
Afknopning er eksempelvis, når den kommunale hjemmesygeplejerske bliver selvstændig og fortsætter med at arbejde med de samme borgere som før. Det vil sige, at driften af en offentlig serviceopgave flyttes over i en ny privat virksomhed, som er etableret af tidligere offentligt ansatte. Initiativet kan komme fra ledelsen eller fra ansatte med iværksætterlyst. Kommunen kan handle med det nye iværksætterfirma inden for de gældende regler for offentlige indkøb.
Virksomheden kan også sælge ydelser til andre kunder. På Vejle Sygehus varetages sekretærfunktionerne af private firmaer. Da det blev besluttet at konkurrenceudsætte opgaven, blev de ansatte sekretærer opfordret og støttet til at oprette deres egne, privatretlige bureauer. Sygehuset indkøber nu ydelserne af de enkelte bureauer.
Erfaringerne med afknopning viser, at opgaverne bliver varetaget mere effektivt og fleksibelt end tidligere. De nye virksomhedsejere føler samtidig, at de i højere grad bliver belønnet for deres indsats.