En CEO for et af Danmarks førende erhvervsmedier spurgte os engang, hvor de hurtige indgange og resultater på det offentlige marked kunne findes? Hans bekymring var, at de fleste virksomheder i ustabile tider, søger desperat efter hurtige løsninger og resultater – og hvis de ikke kan opnås inden for tre måneder, så er det offentlige marked ganske enkelt uinteressant i de fleste lederes øjne.
Selvom vores holdning i B2G Consulting er, at den offentlige sektor er det eneste sikre konjunkturneutrale marked af betydning, så satte hans spørgsmål om resultater på den korte bane en del tanker i gang. For hvordan kan man som leder holde hovedet koldt og prioritere det offentlige marked, når vi lever i en tid med pandemier, højspændte situationer i Europa, forhøjede energipriser og Brexit? Det er muligt, at din virksomhed er dygtig til at sælge til kunder i det private erhvervsliv – men her hjælper det stadig ikke på den korte bane.
Til forskel for den private sektor, så er der i det offentlige marked et kæmpestort uudnyttet potentiale og det er langt mindre præget af høj-og lavkonjunkturer end andre markeder. Og det er uanset, om din virksomhed kun har sporadisk kendskab til det offentlige, eller ikke laver andet end at sælge til dette marked.
Men det tager ganske enkelt tid at opnå mærkbare resultater, hvis din virksomhed hverken:
Heldigvis er det vores erfaring, at de fleste virksomhedsledere alligevel kan bekræfte at de trods alt har minimum ét (og helst flere) af ovenstående punkter på plads. Dermed tilhører deres virksomhed feltet, der har mulighed for hurtigere resultater på det offentlige marked – og hvis de ikke har prioriteret det tidligere, er markedets størrelse i sig selv god grund til at give sig i kast med det.
Vores erfaring med godt 1.000 kunder viser, stort set uden undtagelse, at virksomheder der arbejder bevidst og professionelt med det offentlige, ofte når markant bedre resultater end på noget andet marked. Den gennemsnitlige vækst i indtjeningen for samme kunder er trecifret over en periode på 24 måneder. Sandheden er imidlertid ikke blot, at vi blander vores kunders fortræffeligheder med vores indsigter og værktøjer, hvorefter alt er fryd og gammen. Retfærdigvis skal det tilføjes, at de virksomheder der arbejder dedikeret og bruger energi på at forstå og bearbejde det offentlige marked, nok skal få noget ud af det med eller uden vores hjælp. Det kan godt være, at vækstraterne ikke er to- eller trecifrede, men det skal nok kaste noget af sig.
Vi ved, at hver eneste markedsføringskrone altid bliver vendt med omhu – men det offentlige marked er den absolut bedste investering, din virksomhed kan gøre på både den korte og den lange bane – hvis du har tid, vel at mærke.