Fra teknisk konkurs til bedste resultat nogensinde

Urbaser Danmark, det tidligere RenoNorden, hjælper den offentlige sektor med effektiv indsamling af husholdningsaffald. Herhjemme har virksomheden udviklet sig til at være en af de mest innovative aktører på markedet, og er markedsledende på indsamling af husholdningsaffald. Urbaser Danmark har gennem flere år præsteret markante tocifrede vækstrater via en vedholdende satsning på det offentlige marked.

Udfordring:

Igennem en lang årrække havde renovatørerne mere eller mindre udelukkende konkurreret på pris og dermed presset de store millionordrer ned i et niveau, hvor kontrakterne simpelthen gik hen og blev tabsgivende. RenoNorden kunne i 2017 finde sig selv i en milliongæld og på randen til konkurs.

Der opstod et behov for en ny strategi, hvor der var fokus på omsætning såvel som indtjening. Og hvor der kom en mere kritisk holdning til tabsgivende kontrakter. Det var her dialogen med B2G kunne begyndte.

Løsning:

B2G fik til opgave at afdække hvad RenoNorden skulle fokusere på fremadrettet og hvordan de skulle gå til markedet. Alt var i spil og på rekordtid inkluderede samarbejdet produktudvikling, salg, markedsføring, organisering, uddannelse med mere. Gennembruddet hos RenoNorden blev en mere proaktiv adfærd i markedet, hvor man gik i dialog med kommunerne om den politiske bundlinje hvor Urbaser kan gøre en forskel for miljøet. I stedet for at fokusere på prisen per tømt husholdningscontainer, så tilbød Urbaser at hjælpe kommunerne med at indfri de politiske og lovgivningsmæssige målsætninger der er om at al affald på sigt skal genanvendes og CO2 aftrykket skal nedbringes. Omlægningen har siden hen sørget for langt mere fordelagtige løsninger for kommunerne, miljøet og RenoNorden selv.

2 år senere nåede RenoNorden (nu Urbaser Danmark) et historisk rekordresultat som var ”best in class” for branchen samt en kontraktbeholdning, der sikrer den høje indtjening på længere sigt. Og vigtigst, udrustet sig selv til en virksomhed der er konkurrencedygtig i den store konsolideringsbølge som branchen er på vej
ind i.

 

 

Om Urbaser Danmark:

Urbaser er en international virksomhed med hovedsæde i Spanien. I Danmark er de et af de førende renovationsselskaber. Selskabet bygger på simple fundamentale værdier; passion, professionalisme og ekspertise. På verdensplan betjener Urbaser mere end 50 millioner mennesker fordelt over 27 lande gennem et stort netværk af mere end 40.000 ansatte.

Cookie politik // Kontakt: +45 70 70 23 50 // info@btgconsulting.dk
© B2G Consulting 2022, All rights reserved