Den offentlige sektor

I de sidste 20 år har offentlige ledere og politikere bag kulisserne forberedt sig på de nye tider, hvor kravene stiger, skatteindtægterne falder, og medarbejderne holder op. En sand reformbølge er skyllet hen over gamle, agtværdige institutioner med sammenlægninger, rationaliseringer, digitaliseringer og nye ledelsesformer til følge. Læs videre herunder og bliv klogere på den offentlige sektor og dennes økonomi og udgifter.

Politikere og embedsmænd arbejder i dag i en konstant reformproces. Hvis en reform ikke virker, afløses den af en ny. Nu begynder vi at se, hvad det er for en offentlig sektor, fremtiden vil byde på. Fremtidens offentlige leder sidder for eksempel ikke og gemmer sig bag paragraffer og budgetter. Han er konstant på udkig efter smarte teknologier, stærke partnere og innovative gazellevirksomheder, som kan være med til at drive den offentlige sektor.

Vi er den eneste virksomhed i Danmark, som er specialiseret i strategisk salgsrådgivning, der bidrager til hurtigere og bedre resultater på det offentlige marked. Læs mere om os, se vores cases og kontakt os for en dialog om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din virksomhed på det offentlige marked.

 

 

Det private i den offentlige sektor

Hvorfor kan private virksomheder overhovedet spille en rolle i den offentlige sektor? Jo, de strukturelle forskelle mellem privat og offentlig sektor betyder, at private leverandører og opgaveløsere kan løfte den offentlige sektors opgaver på nye måder. Din virksomhed er for eksempel ikke bundet af geografiske og administrative skel mellem myndigheder og kan udnytte stordriftsfordele, medarbejderne kan bedre arbejde på tværs af faglige skel, din virksomhed kan udnytte mobilitet, it og fleksibilitet på en helt anden måde, end en kommune, en styrelse eller en region kan det.

De offentlige myndigheder er af natur politisk styrede. De er ikke underlagt konkurrence, de vil aldrig have adgang til risikovillig kapital, de vil ikke kunne markedsføre deres ydelser og tjene penge på dem. Den eneste vej til mere kvalitet for færre penge går gennem innovation. Offentlig service skal ikke udføres billigere eller i mindre omfang, den skal først og fremmes udføres smartere. I krydspresset mellem strammere styring og øgede krav leder den offentlige sektor efter din virksomhed. Innovationen, it-kompetencerne, kapitalen og fleksibiliteten i det private erhvervsliv er de kræfter, der skal sikre og udvikle den offentlige sektor i de kommende år.

De nye tendenser i den offentlige sektor vil udfordre de nuværende private leverandører og opgaveløsere på det offentlige marked. De kan ikke længere regne med at have deres nicher for sig selv. De vil konstant blive udfordret af nye krav og nye aktører. Hvis du vil være med, hvor det sker, skal du kunne indgå partnerskaber med offentlige myndigheder, du skal indgå i tænketanke for udvikling af offentlige serviceløsninger, du skal udvikle produkter og løsninger, som tager hensyn til miljø, energieffektivitet eller CSR (Corporate Social Responsibility), du skal kunne begå dig i brugerorganisationer og kunne samarbejde med græsrodsbevægelser.

Den offentlige sektors økonomi og udgifter

Den offentlige sektor er den største enkeltsektor i Danmark. Her arbejder 825.000 ansatte. Herfra udbetales 36 procent af alle lønninger i Danmark. Her forbruges halvdelen af bruttonationalproduktet, og den offentlige sektor er ikke bare stor. Den vokser. Uanset regeringens partifarve er de offentlige budgetter vokset relativt i forhold til BNP i de sidste 50 år.

Selvom skatten blev sat en smule ned omkring 2010, så steg det offentliges forbrug. Den samlede økonomiske vækst giver større indtægter til den offentlige sektor, men mens pengene i den private sektor fordeles mellem forbrug, opsparinger og investeringer, så går de offentlige penge i stigende grad til forbrug.

Når indkøb udgør stadig større dele af det samlede offentlige budget, skyldes det blandt andet, at flere og flere opgaver konkurrenceudsættes. Offentlige lønkroner konverteres til indkøbskroner. Den offentlige sektors forbrug afhænger af helt andre faktorer end dem, man kender fra b2b eller b2c.

For det første er det offentlige forbrug bundet til lovpligtige ydelser og institutioner. For det andet kan den offentlige sektors forbrug være et finanspolitisk instrument i krisetider. Der kan pumpes penge ud i samfundet. Og for det tredje går mange af de offentlige udgifter til at give service og indkomster til bestemte befolkningsgrupper, uanset hvor store disse grupper måtte være. De ledige skal have den samme understøttelse. Børnene og de ældre skal have pasning, undervisning eller pleje og sygehusbehandling, uanset hvor mange de måtte være.

Den offentlige sektors udgifter i sundhedssektoren

Det er også almen kendt af andelen af ældre og dermed pensionister er stadigt stigende i Danmark. Sælger din virksomhed produkter, udstyr eller service til sundhedssektoren og ældresektoren, så forvent, at det bliver nødvendigt at udvide produktionskapaciteten kraftigt.

En undersøgelse viser at antallet af danskere over 64 år vil stige fra 1.046.000 i 2009 til 1.452.000 personer i 2034. En stigning på 38 procent set i forhold til et samlet befolkningstal, som vil ligge nogenlunde stabilt omkring 5,5 millioner. De offentlige udgifter vil naturligvis stige, når 400.000 ekstra danskere skal have pension, sundhedsydelser og hjemmehjælp.

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Industri vil efterspørgslen efter sundhedsydelser stige fra 100 milliarder kr. i 2009 til 250 milliarder kr. i år 2040 (målt i faste priser). Og det sker samtidig med, at vores forventninger til god sundhedsbehandling stiger. Vi forventer, at nye behandlingsformer indføres lige så hurtigt som i andre lande.

Desuden har regeringen indført en ventetidsgaranti, som sætter yderligere pres på sundhedssektoren. Overskrides ventetiden, kan vi søge behandling på private sygehuse eller i udlandet og sende regningen til den offentlige sektor i Danmark. På områder som forskning, uddannelse og infrastruktur peger pilene for investeringsbehov også kun én vej i fremtiden, nemlig opad.

Så selvom regeringen sætter sparemål, kræver effektiviseringer og lover skattenedsættelser, så vil den offentlige service udvide sig i de kommende år. Vi bliver flere ældre, vi forventer højere kvalitet, og vi skal investere kraftigt i vores eneste råvare, nemlig viden, for at klare os i det globale samfund.

Fremgang i den offentlige sektors økonomi

Der vil dog også være områder af den offentlige sektors økonomi, som får faldende udgifter. Den offentlige sektors udgifter til overførselsindkomster har for eksempel været faldende i de senere år, men det påvirker ikke den offentlige sektors behov for leverandører og private opgaveløsere. Det offentlige vil også få færre udgifter til administration på grund af nye it-løsninger, stordrift og rationaliseringer. Men her flyttes en stor del af pengene samtidig over til de private virksomheder, som kan tilbyde at løse administrationsopgaverne smartere og billigere.

Den offentlige sektor vil med andre ord købe, lease, leje og udlicitere i endnu større omfang i fremtiden. Og den vil betale til tiden. Den offentlige sektor er en gældfri koncern. For 20 år siden havde den offentlige sektor et minus på 422 milliarder kr. inklusive gældsposter. Dette tal blev vendt til et overskud på 43 milliarder kr. i fjerde kvartal 2007.

Udvidelsen af de offentlige budgetter

Staten og regeringen spiller en langt mere aktiv rolle i moderniseringen af den offentlige sektor. Tidligere tiders laissez faire-politik over for de kommunale parters forbrug er afløst af en stram styring på den offentlige sektors udgifter og indtægter. Der kan ikke fifles med budgetterne i håb om, at staten spæder til med en ekstra milliard ved det følgende års økonomiforhandlinger.

Et nyt krav er, at der skal spares 1,5 milliard ved et mere professionelt indkøb. Vil det være til virksomhedernes fordel, at den offentlige sektor bliver bedre til at købe ind? Så absolut. Ordrerne bliver større, tilbudsgivningen mere gennemskuelig, og pris/kvalitet-forholdet mere afgørende.

Udvidelsen af de offentlige budgetter vil gå hånd i hånd med en markedsgørelse, samtidigt med at muren mellem offentlig og privat opgaveløsning vil falde, og den offentlige sektor vil i højere grad stå for finansieringen af offentlig service, mens den private sektor vil stå for store dele af udførelsen.

Når denne udvikling tager fart netop i disse år, er det, fordi den offentlige sektor er ved at bukke under af mangel på arbejdskraft, teknologisk efterslæb og stigende forventninger til serviceniveauet. En opblødning af skellet mellem offentlig og privat sektor er simpelthen den eneste måde, den offentlige sektor kan overleve på. Den eneste måde, hvorpå den kan finde den arbejdskraft, den nye teknologi og den kapital, som er nødvendig for at sikre velfærdssamfundet.

Vi ser konturerne af en helt ny offentlig sektor. Et paradigmeskift, som nogle kalder overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencesamfund. Det betyder ikke, at borgeren vil modtage færre ydelser, eller at staten vil svigte sit ansvar for de svageste i samfundet. Det betyder blot, at løsningen af opgaverne bliver sat fri. Politikernes opgave bliver at beskrive opgaverne, sætte minimumstandarder og sikre garantier og klageadgang for borgerne.

Derefter anvendes de frie markedskræfter til at finde den rigtige opgaveløser. En opgaveløser, som kan være en privat virksomhed, den samme offentlige enhed, som løser opgaven i dag, eller en anden offentlig enhed i Danmark eller i udlandet. Vi vil blive vidner til et boom i antallet af udliciteringer, offentligt-private samarbejder, outsourcing af driftsopgaver og private tilbud på sundhedsområdet. Den private sektor kan simpelthen ikke undgå at komme til at spille en nøglerolle.

Vil du vide mere?

Kontakt os straks
Claus Nordahl-Petersen
Administrerende Direktør
+45 40 77 70 70

Cookie politik // Kontakt: +45 70 70 23 50 // info@btgconsulting.dk
© B2G Consulting 2022, All rights reserved